Midtermolen 1-3

Cases


Opgave, løsning & resultat

Newsec blev i første omgang involveret i forbindelse med rådgivningen af en kunde, som søgte et nyt domicil. Midtermolen 3 blev præsenteret for kunden, men de endte med at vælge en anden placering i havneområdet.

Newsec så nogle muligheder i ejendommen og anbefalede at ændre den fra domicil til multibrugerhus. Forsøget på at finde en enkelt lejer til hele ejendommen havde hidtil været forgæves, og Newsec oplevede, at mange var i markedet efter kontorlejemål på mellem 750 og 3.000 m².

Ejendommens ejer, Alm. Brand, var indstillet på at ændre strategi, og Newsec fortsatte aktiviteterne med at udleje lokalerne i tæt samarbejde med ejendommens administrator, Datea. De enkelte etager kunne deles i to separate lejemål, og det var muligt at sammensætte flere hele eller halve etager efter behov - både vertikalt og horisontalt.

Kantinen var oprindeligt placeret på 5. sal, og for at frigøre de attraktive kvadratmeter øverst i bygningen, foreslog Newsec at flytte den til stueetagen. Det gav samtidig mulighed for at lave en tilknyttet terrasse på kajen og få glæde af havnemiljøet.

For at visualisere de fleksible indretningsmuligheder blev en halv etage indrettet til showroom med blandt andet forskellige bordopstillinger, cafémiljø, glasvægge og nyt gulv. Tiltagene gav hurtigt bonus. Mærsk Containers rykkede ind på 5. sal, og herefter fulgte Shell, medievirksomheden OMD og en IT-virksomhed. Ejendommen er nu fuldt udlejet, bortset fra en halv etage, som er reserveret til vækst hos de eksisterende lejere. 

Fakta

Kunde: Alm. Brand ApS
Størrelse: 3.000 m²
Geografi: København Ø
År: 2015-2016

Brian Tretow-Loof

Seniorpartner, MRICS, HD (Int. Business)
Ejendomsmægler & valuar, MDE
Silkegade 8, 1113 København K

Kontaktdata Klik her, hvis jeg skal kontakte dig
Kontakt os
Jeg kontakter dig
x

Kontakt os

Brian Tretow-Loof

+45 40 20 78 70 brian.loof@newsec.dk

Jeg kontakter dig

Oplys dine kontaktdata og jeg kontakter dig inden for 48 timer.

Lignende Cases