Sundkrogskaj 20

Cases


Opgave, løsning & resultat

araplyorganisationen HTS (Handel, transport og Service) blev dannet i 2002 af AHTS (arbejdsgiverforeningen for handel, transport og serviceerhvervene), HORESTA (hoteller og restaurationer) og Handelskammeret. I henholdsvis 2000 og 2004 opførte HTS den imponerende ejendom Sundkrogskaj 20 i Københavns gamle Kalkbrænderihavn og benyttede ejendommen som organisationens domicil.

Ejendommen, som er godt 10.000 m², er tegnet af Kim Utzon og beliggende i Kalkbrænderihavnen, som er den inderste del af Nordhavnen, der gennem de seneste 10 år har undergået en forandring fra havneindustriområde til moderne erhvervsområde. ”Hos DI har vi været meget begejstrede for at have en så smuk og markant ejendom som hovedsæde. Ikke mindst udsigten ud over den gamle Kalkbrænderihavn er uforlignelig,” siger Civiløkonom og ejendomsansvarlig hos DI, Carsten Prehn.

I 2008 fusionerede HTS med Dansk Industri og den nye organisation tog navnet DI. DI forblev i ejendommen og havde tillige aktiviteter i Industriens Hus på Københavns Rådhusplads. I forbindelse med at DI samlede alle sine aktiviteter i det totalrenoverede Industriens Hus, fraflyttede DI ejendommen henover sommeren 2013.

Ejendomsrådgiver NewsecEgeskov & Lindquist blev betroet opgaven at afhænde ejendommen, som har fået tilnavnet SK20, i 2012, hvor DI påbegyndte planlægningen om at samle aktiviteterne i Industriens Hus. Ejendommen viser sig vanskellig at finde en aftager til – dels på grund af en forholdsvist høj leje, dels grundet stor byggeaktivitet i området, som præger miljøet omkring Kalkbrænderihavnen. I takt med, at DI’s fraflytning nærmede sig, blev det desuden besluttet at forsøge ejendommen udlejet – både som domicil og flerbrugerhus – hvilket dog ikke umiddelbart bar den fornødne frugt.

Gennem Newsec Egeskov & Lindquists vidtspændende netværk med developere og investorer, lykkedes det imidlertid at identificere de svenske fondsforvaltere NIAM som potentielle aftagere til en ejendom som SK20, idet én af Niams Core-Plus fonde havde overskud til en udviklingsinvestering.

Niam blev grundlagt i 1998 og er i dag en førende fondsforvalter i Norden med ejendomme for ca. € 2,7 mia. under forvaltning og kontorer i Stockhom, Oslo, Helsinki og København. Niams ambition er at være Nordeuropas førende fondsforvalter inden for ejendomme.

Niam var meget interesseret i ejendommen og efter mange møder, indledende forhandlinger og Due Diligence blev handlen af Sundkrogskaj 20 forhandlet på plads og underskrevet ultimo september.

Niam planlægger en gennemgribende opgradering af ejendommen, men henblik på at kunne udleje effektive og fleksible kontorlejemål i den markante ejendom fra 2016-2017.

Fakta

Kunde: Dansk Industri
Geografi: København Ø
Størrelse: 10.000 m²
År: 2015

Louis Kjærgaard

Seniorpartner, MRICS, ejendomsmægler, valuar, MDE
Silkegade 8, 1113 København K

Kontaktdata Klik her, hvis jeg skal kontakte dig
Kontakt os
Jeg kontakter dig
x

Kontakt os

Louis Kjærgaard

+45 23 73 40 33 louis.kjaergaard@newsec.dk

Jeg kontakter dig

Oplys dine kontaktdata og jeg kontakter dig inden for 48 timer.

Lignende Cases