Havneholmen

Bliv en del af Havneholmens skyline

BLIV EN DEL AF HAVNEHOLMENS SKYLINE

I Castellums ledige lejemål på Havneholmen i København får din virksomhed på alle måder højt til loftet og en sublim udsigt over havnen og byen. Samtidig kan I nyde den enestående nærhed til vandet, der giver et fabelagtigt lys og mulighed for at dyppe tæerne i vandet, når vejret er til frokost i det fri.

Den prisbelønnede arkitekt Gert Wingårdh og hans tegnestue står bag masterplanen for Havneholmen, men det er ikke kun de ydre facader og omgivelser, der er gennemtænkt ned til mindste detalje. I begge lejemål kan man få appetit på livet i den lækre, fælles kantine, der også har gode mødefaciliteter og, uden for spisetiden, kan benyttes som mindre konferencelokale. I Havneholmens vartegn TOWER, med solceller på taget og et LEED Gold certifikat, opnår man, som bruger, et meget lavt energiforbrug og dermed store energibe-sparelser. TOWER er en EU GreenBuilding, der betyder, at det samlede energiforbrug vil ligge mindst 25% lavere end lovgivningen kræver, og den arkitektonisk smukke bygning er dermed ideel til virksomheder, der gerne vil synliggøre en grøn profil.

  • Enestående beliggenhed Udsigt over både by og havn
  • Prisbelønnet arkitektur Den prisbelønnede arkitekt Gert Wingårdh og hans tegnestue står bag masterplanen for Havneholmen.
  • Fælles kantine Ejendommen har en lækker fælles kantine med gode mødefaciliteter, og den store trappe i atriummet skaber en smuk ankomst i ejendommen og giver samtidig flot adgang til lejemålene - hvis man ikke vælger at benytte elevatorerne.
  • Energieffektivt byggeri Ejendommen er opført i EU GreenBuilding bl.a. med solceller på taget, hvilket betyder, at bygningen er særdeles energieffektiv og har modtaget LEED Gold certifikat.

Det bedste af to verdener

Havneholmen er en halvø midt i Københavns Havn og er forbundet med Islands Brygge via Bryggebroen, og da vandet omfavner området fra hele tre sider, får man en fantastisk blå udsigt og et dagslys ind gennem vinduerne, som ville have imponeret selv skagensmalerne. Beliggenheden fås ikke bedre – direkte på havne-fronten ved siden af Fisketorvet og med få minutter til Københavns centrum. Samtidig bliver I en del af det livlige havnemiljø og får adgang til både havnebad og lån af kajakker. Firmafester og kundearrangementer kan således begynde med en tur på vandet – eller i, for de særligt friske. Havneholmen tilbyder med andre ord det bedste af to verdner – byen og vandet.

Pelé scorede Havneholmen

Før havnen blev hipt og stadig blev betragtet som en arbejdsplads, hvor ludere og lommetyve rendte rundt efter mørkets frembrud, begyndte nogle få ejendomsudviklingsselskaber at se havnens potentialer for boliger og virksomheder. En af dem var Skanska, der gik i gang med at udvikle Havneholmen omkring årtusindeskiftet.

Dengang hed området Kalvebod Pladsvej, men den verdensberømte, brasilianske fodboldlegende Pelé skulle komme til at ændre stedet til Havneholmen i 2003, da han gæstede København.

Skanska havde fra begyndelsen haft Havneholmen som arbejdstitel og havde også søgt Københavns Kommune om at få lov til at omdøbe Kalvebod Pladsvej – men uden held. Det var Københavns daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der fik den idé at invitere Pelé til byen, og i den forbindelse øjnede man muligheden for sammen at skabe noget positiv omtale af havneområdet.

Sand blev strøget ud langs Kalvebod Pladsvej for at iscenesætte den sandstrand, hvor Pelés fodboldtalent i sin tid blev spottet, og man arrangerede her en straffesparkskonkurrence, hvor han skulle overrække før-ste-præmien. I kommunens skriftlige omtale af arrangementet kom man til at anvende navnet Havneholmen, og det var derfor naturligt at godkende den efterfølgende anmodning nr. 2 om en navneændring.

Og sådan gik det til, at Pelé fik sparket Havneholmen på plads – et navn der nu er kan associeres med livskvalitet, bæredygtige byggerier og en ny bydel, der byder på op til 1.400 indbyggere og 5.000 arbejdspladser.

Skal din virksomhed også være en del af det moderne og eksklusive Havneholmen?

HAVNEHOLMEN 25, 9. SAL

  • 753 m²
  • Parkeringskælder i tre etager
  • Lækkert lysindfald og behageligt indeklima
  • Ventilation og køling
  • Flot fælles kantine
  • Bad og omklædning
  • Cykelservice og adgang til kajakker
  • Leje ekskl. drift kr. 1.675 pr. m²

 LÆS MERE OG HENT ERHVERVSBROCHUREN HER

 

Kontakt

Anders Hornskov Jakobsen Partner, Seniorrådgiver, MRICS, Cand.polyt. +45 28 92 23 27