Newsec er en mangfoldig arbejdsplads med mange muligheder og gode forhold for medarbejderne. Vi tilbyder faglige udfordringer og udviklingsmuligheder, løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning og en række øvrige medarbejdergoder
Vores kantine serverer sund og varieret mad hver dag, og vores personaleforening sørger for månedlige aktiviteter af forskellig art og for enhver smag, mens vores kunstforening udstiller værker af forskellige kunstnere hver måned og en gang årligt udlodder den indkøbte kunst.
I Newsec har vi hvert år i januar og august 6-8 finansøkonomer i praktik i vores afdeling for Foreningsejendomme og investeringsejendomme.
Hvert år i januar måned har vi endvidere 2-3 Financial Controllere i praktik både i Lyngby og Aarhus. Alle vores praktikanter gennemgår et rekrutteringsforløb og bliver nøje udvalgt med henblik på en fastansættelse efter end praktikperiode.
Du vil som Finansøkonom i Newsec få en grundig introduktion til jobbet som ejendomsadministrator og til Newsecs forretning. Du får fra start tilknyttet en mentor og kommer alle ejendomsadministratorens opgaver igennem. Endvidere vil du allerede fra starten af din praktikperiode være i direkte kontakt med kunderne.
Vi prioriterer praktikperioden og din uddannelse højt, hvorfor det i forbindelse med din opgaveskrivning er muligt at vælge et aktuelt emne fra Newsec og samtidig trække på alle de mangeartede kompetencer, der er i huset til at hjælpe dig i mål med opgaven.
Newsec deltager på Karrieredagene i foråret og efteråret, og du vil her have rig mulighed for at få svar på alle din spørgsmål om jobbet som ejendomsadministrator fra personer, der selv har været igennem forløbet i Newsec.
Newsec holder informationsmøder for kommende praktikanter to gange årligt i tæt samarbejde med skolerne.
Når du søger praktikplads hos Newsec, har vi fem gode råd til dig. Læs mere her (Link)