Ledige
stillinger

Karriere


Investeringsrådgiver/-mægler

Newsec Egeskov & Lindquist er i dag en af branchens absolut største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervsejendomme.

Vi beskæftiger os med rådgivning indenfor erhvervsejendomme i segmenterne: Investerings- og Projektejendomme, Corporate Finance, Vurdering, Research, Industri & Logistik, Kontor & Detail samt Corporate Solutions.

Derudover har vi, som backup for disse segmenter, en meget professionel sagskoordinatorafdeling samt en markant in-house Marketing- & Kommunikationsafdeling.

Markedet for investering i erhvervs- og boligudlejningsejendomme er i disse år stigende og ydermere har vi lagt en ambitiøs strategiplan frem mod 2020, og vi mangler derfor en dygtig investeringsrådgiver/-mægler, der kan bidrage hertil, og således være med til at levere branchens kvalitetsmæssige og kreative ejendomsløsninger.

Du interesserer dig for erhvervsejendomme, og ønsker desuden at arbejde sammen med nogle af de vigtigste investorer, ejendomsselskaber og markante virksomheder indenfor erhvervsejendomme og dit mindset er indstillet på at blive en af de dygtigste i branchen.

Markedet for investeringsejendomme har vi opdelt i segmenterne Midsize samt Capital Markets, hvor Capital Markets beskæftiger sig med transaktionsrådgivning, herunder køb og salg, relateret til porteføljer og ejendomme til en værdi over 50 mio.kr.

Vi søger aktuelt en ny kollega i Capital Markets.

Som investeringsrådgiver/-mægler får du følgende primære ansvarsområder og opgaver:

  • Salgsopsøgende fx brug af netværk og canvas
  • Varetagelse af kommissionering
  • Analyse og rådgivning fx optimering af virksomheder og investorernes aktiver
  • Udarbejdelse af pitch, prospekter mv.
  • Fremvisninger samt diverse praktiske opgaver inkl. markedsføringsaktiviteter
  • Forhandling med klienter og håndtering af øvrige interessenter fx arkitekter, advokater samt at forestå processen
  • Afholde statusmøder, rapporteringer o.lign.
  • Have indsigt i og forståelse for Erhvervslejeloven
  • Udarbejdelse af købsaftaler, håndtering datarum sammen med vores A & S team, m.m.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være:

  • HA, HD, cand.merc., cand.polit., cand.jur. eller tilsvarende og muligvis også ejendomsmægler
  • erfaren inden for investeringsejendomme fx erfaring med køb/salg, en virksomheds egne erhvervsejendomme, fra en finansiel virksomhed med berøring med erhvervsejendomme

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • analytisk, ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og selvstændig
  • i besiddelse af særdeles gode evner til at opbygge relationer og danne netværk – og fastholde dem mange år fremefter
  • ”købmand” i ordets bedste forstand og besidde stor dygtighed i forhandlingssituationer
  • vedholdende – nogle gange kan processerne være lange
  • proaktiv, ambitiøs, resultatorienteret og struktureret
  • udadvendt, positiv, troværdig og ærlig
  • fleksibel – også i forhold til arbejdstider
  • i stand til at tale og skrive engelsk på højt niveau/forhandlingsniveau
  • IT-kyndig (Office 365, CRM-system) og stærkt funderet indenfor Excel, herunder DCF-modeller samt PowerPoint

Vi tilbyder:

At vi i Newsec Egeskov & Lindquist har fokus på kontinuerlig udvikling – både af virksomheden og medarbejderne.

En konkurrencedygtig lønpakke bestående af en fast løn samt mulighed for provision uden loft og bonus ift. aftalte omsætningsmål. Endvidere har vi frokostordning og firmabetalt sundhedsforsikring.

Gode og frie arbejdsrammer, meget dygtige kolleger og et godt arbejdsklima, hvor vi er dedikerede til altid at yde vores bedste og med en ”passion for colleagues and clients”.

Og så har vi fredagsbar og adskillige andre hyggelige og sociale arrangementer i løbet af året.

Lad os høre fra dig

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Henrik Lyngskjold, mob.: 26 12 13 90 eller HR- og administrationschef Berit Vangsted på mob.: 27 83 84 35.

Send din ansøgning og CV bilagt retvisende foto og med angivelse af, hvor du har set stillingsannoncen, til HR- og administrationschef Berit Vangsted på e-mail berit.vangsted@newsec.dk eller pr. brev til:

Newsec Egeskov & Lindquist A/S
Silkegade 8
1113 København K
Att.: Berit Vangsted

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du kan søge stillingen, så længe stillingsopslaget er at finde på vores hjemmeside. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.

 

Om Newsec Egeskov & Lindquist A/S

Newsec Egeskov & Lindquist A/S er ejendomsrådgivere med speciale i erhvervsejendomme.

Vi har gennem mere end 25 års brancheerfaring opbygget en unik platform for formidling og rådgivning vedrørende erhvervs- og investeringsejendomme. Selskabet, der aktuelt beskæftiger omkring 35 medarbejdere, blev etableret i København i 1991 og etablerede i 2005 kontor i Aarhus.

Selskabet indgik i marts 2016 samarbejde med Newsec AB, som er en del af den svenske koncern Stronghold. Koncernen har over 2.000 medarbejdere og er repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen. Koncernen har en stor markedsandel inden for især Capital Markets, Vurderinger, Udlejning samt Occupier Services/Corporate Solutions.

Vi er BNP Paribas Real Estates Nordiske samarbejdspartner. BNP Paribas Real Estate er en af Europas stærkeste aktører inden for Capital Markets, Vurdering og Occupier Services/Corporate Solutions. Det er et specialiseret underselskab af BNP Paribas, som er en fransk multinational bank- og finanskoncern med hovedsæde i Paris. Koncernen er blandt verdens fem største bankkoncerner, målt på antal aktiver, og blev etableret i år 2000 ved en fusion mellem Banque Nationale de Paris (BNP) og Paribas.

Se mere på www.newsec.dk

Berit Vangsted

HR- og administrationschef
Silkegade 8, 1113 København K

Kontaktdata Klik her, hvis jeg skal kontakte dig
Kontakt os
Jeg kontakter dig
x

Kontakt os

Berit Vangsted

27 83 84 35 berit.vangsted@newsec.dk

Jeg kontakter dig

Oplys dine kontaktdata og jeg kontakter dig inden for 48 timer.

Del siden

Tilbage