Bogholderi og rapportering

Grundighed og høj kvalitet

Newsec sørger for regnskabsføring og rapportering på ejendomsniveau.

Vi leverer bogholderi og regnskabsførelse i overensstemmelse med national lovgivning, samt gældende praksis vedrørende arkivering, betaling af ejendomsudgifter, opgørelse og betaling af moms, pengestrømsopgørelser, udarbejdelse af materiale til årsregnskaber, budgetforberedelse mv.

Newsec samarbejder med kundens revisor om skattemæssige problemstillinger og leverer den nødvendige dokumentation og information til revisor til brug for dennes rådgivning.

Newsec har fokus på at gøre ejendomsdata til nyttig viden for vores kunder, og vi opretter det komplette økonomiske overblik for jeres portefølje. Det gør vi bl.a. ved at udarbejde kvartalsrapporter. Desuden samler og leverer Newsec fuldt dokumenteret bogføringsmateriale til kundens revisor.

Business Intelligence

Vi har udviklet det mest omfattende benchmarkværktøj i Danmark.
Databasen indeholder mere end 600 ejendomme, ca. 9,7 millioner kvadratmeter og 6,7 milliarder kr. i årlig leje. Med benchmarkværktøjet får I et overblik over jeres portefølje, og hvordan de enkelte ejendomme klarer sig i forhold til benchmarket.

Rapportering i Newsec er bygget op omkring jeres behov og bliver løbende tilpasset udviklingen og ønskerne hos vores kunder. Newsecs rapportering bliver understøttet af vores digitale platform InvestorWEB.

I Newsec lægger vi vægt på høj kvalitet i data, fordi vi ved, at det er nøglen til den tillid og sikkerhed, vores kunder forventer af vores rapportering. For at sikre kvalitet i data, har vi indført en række kontrolfunktioner, herunder ”fire øjnes princippet”. Det bygger på, at stamdata bliver kontrolleret ud fra fastlagte procedurer.

Derudover sender vi over 200 datavalideringsrapporter til ansvarlige medarbejdere og ledere i faste tidsintervaller. Datavalideringsprogrammet sikrer, at Newsecs rapporter bygger på korrekte data, så I kan føle jer trygge.

Investorweb

Newsec giver via platformen InvestorWEB vores kunder adgang til at:

  • følge den løbende bogføring
  • se budgetopfølgning
  • se bilag, restancer, dokumenter og breve sendt til lejerne
  • foretage fakturagodkendelse

InvestorWEB gør alle ejendomsdata til brugbar viden, også hvis man er på farten. InvestorWEB kan også bruges på tablet.

Kvartalsrapportering

Efter hvert kvartal udarbejder Newsec en samlet kvartalsrapport. Rapporten præsenterer hver enkelt ejendom i porteføljen og sætter eksempelvis fokus på:

  • Budgetopfølgning
  • Tomgang
  • Lejerabatter
  • Cashflow og værdier
  • Afkast
  • Energimærke
  • WALE (Gennemsnitlig vægtet restuopsigelighed)
  • Lejeeksponering
  • Debitorrestancer
  • Udvalgte ejendomme

Vi tilpasser kvartalsrapporten efter kundens konkrete ønsker.

Ad hoc-rapportering og specialrapportering

I Newsec tager vi udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker. Vi afdækker derfor specielle behov eller ønsker for rapportering i samarbejde med vores kunder.

  • InvestorWEB InvestorWEB gør alle ejendomsdata til brugbar viden, også hvis man er på farten.
  • Business Intelligence Vi har udviklet det mest omfattende benchmarkværktøj i Danmark med flere end 600 ejendomme.
  • Rapportering efter dine ønsker Vi afdækker specielle behov eller ønsker for rapportering i samarbejde med vores kunder.

Jeg vil gerne kontaktes

Thomas Hejde Afd. direktør - IT & Invest +45 45 26 02 56 / 23 21 60 31