REKVISITIONER - BESTIL HÅNDVÆRKEREN MED FÅ KLIK

Ejer- og andelsboligforeninger, September 2017

At finde en god håndværker til at klare en reparation, kan være en omstændelig proces. For hvem er den bedste til opgaven? Hvad mon det koster? Og hvornår har håndværkeren tid til opgaven?

Newsec Datea har udviklet et nyt værktøj – et digitalt rekvisitionssystem. Med rekvisitionssystemet slipper viceværter eller bestyrelsesmedlemmer for at ringe rundt til håndværkere eller servicefirmaer. I stedet opretter de en rekvisition i systemet på foreningens hjemmeside og beskriver, hvad opgaven går ud på, vedhæfter billeder og dokumenter og sætter eventuelle rammer for tid og pris.

Derefter sendes opgaven automatisk videre til fx en låsesmed, en tømrer eller en VVS’er, som herefter kan vende tilbage med et tilbud, spørgsmål, kommentarer mv.

Systemet skaber samtidig et overblik over, hvilke opgaver der er i gang, og hvor langt i processen den enkelte opgave er nået.

Værktøjet er netop lanceret og er efter interne tests i Newsec Datea nu klar til at blive afprøvet i ”virkeligheden” i den første forening.

Kontakt Jacob Lindvald for at høre mere om jeres muligheder.