Udlejning

Vi tænker langsigtet og kreativt

Newsec Datea er blandt landets førende på kontor- og boligudlejning og centermanagement. Vi har mange års erfaring og et solidt kendskab til tendenserne i udlejningsmarkedet.

Erhvervs- og boligudlejning

Vi sikrer indgåelse af lejekontrakter med meget kort varsel og sikrer effektiv nyudlejning. Desuden kan vi minimere tomgangsperioder ved genudlejninger, ligesom vi efter aftale med ejendomsejer foretager genforhandlinger med lejerne.

I Newsec Datea ved vi, at ikke to virksomheder er ens. Med udgangspunkt i lejers ønsker, samarbejder vi med vores Projektafdeling om at komme med forslag, der sikrer, at lejers behov bliver mødt. Vi præsenterer et samlet ombygningsbudget, der kan ligge til grund for den videre konkrete forhandling.

Newsec Datea er markedsledende på boligudlejningsmarkedet, og vi administrerer flere tusinde boliglejemål i hele Danmark. Vi er den foretrukne partner til udlejning af nyopførte boligprojektbyggerier for landets største pensionskasser.

Centermanagement

Newsec Datea er en af Danmarks førende operatører inden for management, administration og udvikling af butikscentre. Vi administrerer i alt 13 butikscentre i Danmark med en samlet omsætning på 7,2 mia. kr. og i alt 38,1 mio. kunder. Vores butikscentre rummer over 630 butikker og repræsenterer en andel på 14 procent af den samlede omsætning i butikscentre i Danmark.

Tilgængelig

Uanset om vi skal stå for erhvervs- eller boligudlejning, får du en fast kontakt i Newsec Datea, så du altid ved, hvem du skal ringe eller skrive til, når du har spørgsmål om dine lejemål.

Vores honorar for at forestå udlejninger og genforhandlinger fastsættes typisk til en markedskonform procentsats af årslejen, men vi indgår også aftaler om andre honorarmodeller.

  • Markedsledende på boligudlejningsmarkedet Newsec Datea administrerer flere tusinde boliglejemål i hele Danmark.
  • Skræddersyede løsninger Vores projektafdeling tilbyder projektering og byggestyring af ombygninger og større ændringer i indretningen.
  • Tilgængelighed Newsec Datea optimerer værdien af din ejendom med investeringen for øje.

Jeg vil gerne kontaktes

Thorkild Aas Afd. direktør - Management & Udlejning +45 45 26 02 03 / 21 67 70 07