Newsec
Ejendomme

publikationer


Newsec Ejendomme - november 2017

Velkommen til årets sidste udgave af vores kvartalsmagasin om markedet for erhvervsejendomme, Newsec Ejendomme. I tillæg til et stort udvalg af ejendomme til salg og udlejning inden for Kontor, Produktion, Lager & Logistik og Detail, kan du i denne udgave læse om:

Jordforurening - mareridt eller mulighed?

Jordforurening er en showstopper. Så længe forureningen ikke er undersøgt, skaber den usikkerhed og kan lamme enhver købs- eller salgsproces. But the show must go on, og med den rette rådgiver ved sin side, kan mødet med jordforurening ofte gå fra at være negativt til at blive positivt.

Fra skolepult til kontorpult

I Hillerøds gamle, oprindelige latinskole fra 1633 sad engang en ung Thomas Kingo (biskop og salmedigter, f. 1634) og lærte om kristendommen og klassisk oldtidskultur. I dag er det meste af den senere latinskole fra 1836 ombygget til kontor, hvor bl.a. Nykredit holder til, men det er også muligt at få en svingom i skolens gamle spisesal, der er omdannet til en smuk festsal og udlejes som sådan.

En hjørnesten i Frederiksbergs historie er solgt

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt… nemlig Frederiksberg Allé 104 på hjørnet af Allégade og Frederiksberg Allé – dér hvor kulturen møder historien.

Område i udvikling: Valby

Det gamle industrikvarter i Valby Syd er i rivende udvikling, og ved Københavns gamle Grønttorv i Valby blomstrer en hel ny bydel og park op, der vil integrere historien og dele af den gamle arkitektur i det moderne byggeri.

Outlook: Godt investeringsklima leder til en stigende transaktionsvolumen

På trods af global, politisk ustabilitet i kølvandet på Trump og Brexit, viser en dugfrisk måling fra Newsec, at dansk økonomi og ejendomsmarkedet er relativt upåvirkede. Et godt investeringsklima, i form af lave rentesatser, driver fortsat den stigende transaktionsvolumen inden for køb og salg af fast ejendom.

Vi håber, at magasinet og indholdet falder i din smag. Hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, vi skal belyse, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

God læselyst!

Mette-Louise Meng

Associeret partner, marketingchef, cand.ling.merc.
Silkegade 8, 1113 København K

Kontaktdata Klik her, hvis jeg skal kontakte dig
Kontakt os
Jeg kontakter dig
x

Kontakt os

Mette-Louise Meng

+45 27 83 84 36 mette.meng@newsec.dk

Jeg kontakter dig

Oplys dine kontaktdata og jeg kontakter dig inden for 48 timer.