Dansk Økonomi August 2022

Svært at få øje på konkrete beviser på økonomisk nedtur

Den foreløbige BNP-indikator steg overraskende meget i 2. kvartal 2022, og den nuværende økonomiske aktivitet er på et højt niveau. Eksporten og industriproduktionen stiger, beskæftigelsen sætter rekord måned efter måned, og arbejdsløsheden er meget lav. En stabil samfundsøkonomi og sunde offentlige finanser betyder, at Danmark er godt rustet til at modstå den modvind, der kan komme.

De pessimistiske forventninger til fremtiden fylder meget

Usikkerheden om de økonomiske udsigter er dog steget markant i 2022 på grund af eksterne faktorer; krig i Ukraine, globale forsyningsproblemer, accelererende inflation og stigende renter. Usikkerheden har ført til et fald i erhvervstilliden og negative økonomiske nøgletal for byggeri, fremstilling og detailhandel. BNP faldt i 1. kvartal 2022, og stagflationsscenariet er blevet mere sandsynligt. Den økonomiske vækst vil blive reduceret betydeligt, og inflationen accelererer endnu mere, hvis Rusland lukker for olie- og gasforsyningen til Europa. Dette scenarie vil ifølge Finansministeriet føre til et mærkbart fald i produktion og beskæftigelse i 2. halvår 2022. Forudsætningerne for dette scenarie er allerede delvist indfriet på grund af den ustabile forsyning af gas og olie fra Rusland, men endnu ikke med fuld effekt.

Prognoserne tyder ikke på en kommende lavkonjunktur

Prognoserne forventer en vækst i BNP på 3,0-3,5 pct., hvilket indebærer, at økonomien vil stabilisere sig på det nuværende høje aktivitetsniveau – eller endda kan stige lidt i 2. halvår 2022. Frygten for en kommende lavkonjunktur manifesterer sig ikke i makroprognoserne for dansk økonomi, men risikoen er der naturligvis.

Inflation er blevet “public enemy no. 1”

Mens der ikke er tydelig evidens for at den økonomiske aktivitet falder, er billedet helt entydigt for så vidt angår inflationen.

Inflationen fortsætter med at accelerere og nåede 8,8 pct. i juli – den højeste stigning siden 1983. Den er ikke længere primært drevet af højere energipriser, men har spredt sig til mange andre varer, og "kerneinflationen" er steget til 5,5 pct. Prisstigninger i det tempo eroderer købekraften, og kan resultere i en pris-lønspiral – især med det nuværende stramme arbejdsmarked. Det økonomisk-politiske svar på en eskalerende prisudvikling vil normalt være at stramme pengepolitikken i form af højere renter.

Bekæmpelse af inflationen afhænger af ECB

Danmarks Nationalbank hævede da også sine ledende renter med 50bp i juli. Det kom som en direkte konsekvens af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede sin primære pengepolitiske rente med 50bp. Derved forblev det pengepolitiske spænd til for euroområdet uændret. Den pengepolitiske binding af kronen til euro betyder, at Danmark Nationalbank må forventes at følge ECB’s renteændringer. Yderligere stigninger i Danmark vil dermed afhænge af, hvor hurtigt ECB vælger at hæve sine renter.

Pilen peger opad for markedsrenterne

Den 10-årige danske statsrente steg fra 0 pct. i starten af 2022 til 1,5 pct. ved udgangen af ​​2. kvartal. Den gennemsnitlige lange rente på realkreditobligationer steg fra 1,6 pct. til 3,4 pct. Det har – i kombination med strammere kreditstandarder i banker og realkreditinstitutter – gjort finansieringen dyrere og mere begrænset. Selvom renten er faldet en smule i juli, er den generelle forventning, at renterne vil være højere ved udgangen af ​​2022.

Det finansielle klima er blevet køligere

Husholdninger og virksomheder mærker de stigende renter i form af højere finansieringsomkostninger. Samtidig er adgangen til finansiering fra finansinstitutterne blevet mere stram.

Realkreditinstitutternes nettoudlån til ejerboliger er faldet markant i 2022, hvilket i høj grad kan tilskrives lavere efterspørgsel som følge af et faldene boligsalg, men Nationalbankens udlånsundersøgelser peger også på, at banker og realkreditinstitutter har strammet deres kreditkrav. For erhvervsejendomme er der indtil videre ikke indtruffet et tilsvarende udlånsfald, og Nationalbankens undersøgelse tyder på, at kreditstandarderne ikke er strammet nær så meget. Ikke desto mindre er adgang til ekstern finansiering i stigende grad en hæmsko for mange – især mindre – virksomheder og investorer.