Dansk Økonomi November 2022

Inflationen sætter den økonomiske dagsorden. I september nåede forbrugerprisstigningerne op på 10,0 pct. Den er ikke længere primært drevet af højere energipriser, men har spredt sig til mange andre varer, og "kerneinflationen" er steget til 5,9 pct. Prisstigninger i det tempo eroderer købekraften, og kan - med det nuværende stramme arbejdsmarked - resulterer i en pris-lønspiral.

De makroøkonomiske nøgletal peger i forskellige retninger, og giver ikke et klart billede af, hvor dansk økonomi befinder sig. Arbejdsmarkedet boomer med stigende beskæftigelsen og faldende arbejdsløshed. De seneste tal for eksport og industriproduktion viser også fortsat fremgang.

Andre dele af økonomien viser dog klare krisetegn. Detailsalget falder måned efter måned. Det samme gør salget af ejerboliger. Tegn på at husholdningerne i deres privatøkonomi presses af høj inflation, høje renter, strammere kreditmuligheder, formuetab og generel usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe. Det afspejler sig tydeligt i forbrugertilliden, der nåede et historisk bundniveau i oktober 2022. Stadig flere forbrugerne giver udtryk for, at de ikke agter at anskaffe større forbrugsgoder nu eller i de kommende 12 måneder, og at opsparing er hensigtsmæssigt. Forbrugernes svar peger i retning af lavere privatforbrug i både 2022 og 2023.

Erhvervstilliden er forværret i 2022. Konjunkturindikatorerne er negative i alle hovedbrancher. Værst ser det ud i detailhandlen, hvor omsætningen er hårdt ramt, og forventningerne til den fremtidige omsætning er kraftigt forværret. Erhvervstilliden er også pessimistisk i byggeriet og industrien. Udviklingen er mest markant i industrien, hvor stemningen er svinget i meget mere negativ retning i løbet af efteråret. Selv i de forholdsvis robuste serviceerhverv er erhvervstilliden nu negativ.

Der er næppe udsigt til at hverken penge- eller finanspolitikken lempes for at understøtte de danske husholdninger og virksomheder. Centralbankerne er dedikerede til at bekæmpe den høje inflation.

Samtidig er ledigheden så lav og BNP-aktiviteten så høj i Danmark, at finanspolitiske lempelser frarådes af både Nationalbanken og De Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd).

Nationalbanken har sat sin toneangivende rente op med 1,85 procentpoint siden juni, og der forventes flere renteforhøjelser i nogenlunde samme tempo som ECB. Markedsrenterne er steget betydeligt mere end de pengepolitiske renter. Den 10-årige danske statsrente er steget fra omkring 0 pct. ved starten af 2022 til 2,6 pct. ved starten af 4. kvartal. Den gennemsnitlige lange rente på realkreditobligationer er gået fra 1,7 pct. til 4,5 pct. Den generelle forventning er, at renterne vil være stige yderligere. Spørgsmålet er hvor meget. Prognoserne peger på en stigning i den 10-årige danske statsrente på 0,2 til 1,0 procentpoint i 2022.'

Husholdninger og virksomheder mærker de stigende renter i form af højere finansieringsomkostninger. Samtidig er adgangen til finansiering blevet mere stram.

Realkreditinstitutternes nettoudlån er faldet kraftigt i 2022. Især udlån til ejerboliger er dykket markant i 2022 (hvilket i høj grad kan tilskrives lavere efterspørgsel som følge af et lavere boligsalg), men også udlån til erhvervsejendomme er faldet. Nationalbankens udlånsundersøgelser peger på, at virksomhederne fortsat efterspørger lån hos realkreditinstitutterne, men at de møder strammere kreditkrav hos realkreditinstitutterne som følge af lavere risikovillighed.

Samlet set tegner der sig et billede af en økonomi, der stadig bevæger sig frem (BNP steg 0,9 pct. i 2. kvartal), men hvor flere og flere dele af den økonomiske motor sætter ud.

De økonomiske prognoser for 2022 er blevet nedjusteret på stribe. De mest optimistiske regner nu med en vækst i BNP 3 pct., hvilket indebærer, at økonomien vil stabilisere sig på det nuværende høje aktivitetsniveau i resten af 2022. De fleste venter en vækst omkring 2,5 pct. på årsbasis, hvilket betyder, at den økonomiske aktivitet vil falde i 2. halvår. Prognoserne regner med lav – muligvis negativ – vækst i 2023. Usikkerheden omkring de økonomiske prognoser afspejler den labile globale politisk-økonomiske situation.

Finansministeriet, der ligger tættest på ”konsensusforecastet” (gennemsnittet af syv prognoser) for den samlede BNP-vækst i 2022 og 2023, venter en vækst på 2,8 pct. i år og 0,8 pct. næste år. Ministeriet peger dog på, at der er risiko for et mere negativt scenarie, hvis EU’s konflikt med Rusland optrappes, der medfører at olie- og gasforsyningen til Europa ophører helt. Dette scenarie forekommer mere og mere sandsynligt. Ministeriet skønner, at BNP i så fald vil falde med 0,4 pct. og inflationen stige med 4,3 pct. næste år.