Detailmarkedet Oktober 2022
Den høje økonomiske vækst skyldes ikke optimisme og fremgang blandt forbrugerne – tværtimod. De danske husholdninger bruger færre penge. Privatforbruget faldt i både 1. og 2. kvartal, så man nu kan tale om en forbrugsrecession.
01. OKTOBER 2022
▪ 2 Min læsetid

Del
Tags
Privatforbruget falder
Den høje økonomiske vækst skyldes ikke optimisme og fremgang blandt forbrugerne – tværtimod. De danske husholdninger bruger færre penge. Privatforbruget faldt i både 1. og 2. kvartal, så man nu kan tale om en forbrugsrecession. Forbrugertilliden er styrtdykket siden februar og ligger på rekordlavt negativt niveau. Der er mange faktorer, der trækker danskernes privatøkonomi i en negativ retning. Inflationen udhuler købekraften, stigende renter øger boligomkostningerne, og udsigten til faldende boligpriser gør indhug i mange familiers formue. Privatforbrug og detailhandel forudses at udvikle sig svagt i både 2022 og 2023, hvilket må forventes at påvirke detailejendomme negativt.
Udlejning af detaillokaler i København går tilbage.
Der var en svagt stigende tendens i udlejningsaktiviteten i København sidste år. Fremgangen er ophørt i 2022. Newsec’s indikator for udlejning tyder på lav udlejningsaktivitet i både 1. og 2. kvartal.

Flere ledige detailhandelslokaler i København i 2022.
Der er blevet flere tomme detailhandelslokaler i København. I årets 1. kvartal voksede udbuddet med knap 8.000 m2, og yderligere knap 3.000 m2 i 2. kvartal. Ledighedsprocenten er steget fra 2,2 pct. ved årets start til 2,7 pct. pr. 1. juli. Tal fra Ejendomstorvet viser, at ledigheden primært er øget udenfor den centrale del af København.
Den gennemsnitlige ledighed på landsplan steg også i 2. kvartal til 2,8 pct.
Butiksleje under pres
Lejeniveauerne for butikslokaler er faldende i de fleste større byer, herunder også i København. Den generelt nedadgående tendens fortsatte igennem hele 2021 og ind i 2022. På de centrale beliggenheder i indre København ligger den primære butiksleje på omkring 20.000 kr. pr. m2. Butiksleje på dette niveau ses dog kun i et fåtal af de mest attraktive ejendomme på, og omkring, Strøget. I andre dele af byen ligger lejen på 2.000-3.500 kr. pr. m2. I det centrale Aarhus er niveauet omkring 5.700-6.000 kr. pr. m2, mens det i andre større provinsbyer
ligger i et interval på 3.000-5.000 kr. pr. m2.

Seneste artikler
Få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Tilmeld dig for at få opdateringer og relevante nyheder fra Newsec. Vi vil ikke kontakte dig oftere end nødvendigt.
