• Vores ydelser
  • Insights
  • Karriere
  • Medier & Nyheder
  • Om os

Forsvarets rolle vokser i den danske ejendomsbranche

Øget efterspørgsel på faciliteter og arealer

09. JANUAR 2026

 ▪ 2 Min læsetid

Mikkel Andersen

Head of Capital Markets

+45 27 83 84 39

E-mail

Del

I 2026 og kommende år forventes forsvarssektoren at få en markant større betydning for dansk økonomi – og dermed også for ejendomsmarkedet.

Forsvaret vil få behov for markant flere faciliteter til at rumme den øgede bemanding, som skal ansættes. Det omfatter ikke alene militært personel, men også en bred vifte af civile støttefunktioner knyttet til det fysiske forsvar.

Og efterspørgslen på bygninger og arealer vil ikke udelukkende komme fra Forsvaret selv. En lang række leverandører og samarbejdspartnere vil i stigende grad rette produkter og ydelser mod den sektor. Det øger behovet for relevante ejendomme.

Nye krav og muligheder for ejendomsejere

Set fra et ejendomsperspektiv må det forventes, at behovet vil fordele sig geografisk over hele landet. Der vil samtidig opstå brug for en bred vifte af faciliteter, som spænder fra kaserner og træningsanlæg til kontorbygninger og datacentre. Efterspørgslen kan knytte sig til eksisterende lokationer, men nye placeringer vil også kunne komme i spil.

Ejendomsejere, der allerede har Forsvaret eller forsvarsrelaterede virksomheder som lejere, må desuden forvente at få en mere aktiv og kravstillende lejer. Det kan indebære ønsker om udvidelser, tekniske opgraderinger og generelle forbedringer af ejendommene.

Den type tilpasninger vil ikke nødvendigvis være optimale for andre lejertyper, hvilket kan blive en udfordring for den enkelte ejendomsejer. En ulempe, der dog i mange tilfælde bør opvejes af fordelene ved at have Forsvaret eller en beslægtet virksomhed som lejer – herunder den langsigtede tidshorisont og betalings- og kontraktmæssig sikkerhed.

Fra kaserner til kontorarbejdspladser og datacentre

Danmark har allerede oplevet forskellige former for hybridkrig, som har medført behov for nye organisatoriske og teknologiske tiltag. For udbuddet af ejendomstyper kan det betyde flere traditionelle kontorer til it-specialister, analytikere og andre højt specialiserede funktioner.

Ejendomsbehovet adskiller sig derfor markant fra den klassiske opfattelse af Forsvarets arealkrav som primært bestående af kaserner og arealer til øvelser.

Seneste artikler

Få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig for at få opdateringer og relevante nyheder fra Newsec. Vi vil ikke kontakte dig oftere end nødvendigt.

Accepter venligst cookies for at se indholdet