Ledelsesændringer og udnævnelser i Newsec
Fra 1. maj tiltræder Johannes Falbert som Head of Large Clients, og Lars Rau Brysting udnævnes til Head of Associations.
27. APRIL 2026
▪ 2 Min læsetid

Newsec Property Asset Management Danmark kan i dag annoncere en række ledelsesændringer.
Johannes Falbert er per 1. maj udnævnt som ny Head of Large Clients med ansvar for de største kunder i Newsec. Johannes Falbert kommer fra en rolle som Head of Associations, hvor han gennem de seneste to år har haft ansvaret for virksomhedens foreningskunder og har leveret stærke resultater.
Derudover er Lars Rau Brysting per 1. maj udnævnt som ny Head of Associations.
Lars kommer fra en stilling som Client Director i Associations og har et indgående kendskab til både kunder, medarbejdere og forretningen, hvilket gør ham godt rustet til at fortsætte udviklingen af Associations-forretningen.
Ændringerne sker i forlængelse af, at nuværende Head of Large Clients, Jacob Linding, har valgt at takke ja til en ny fantastisk mulighed uden for Newsec og inden for den branche, han tidligere har arbejdet i.
- Vi er naturligvis kede af at sige farvel til Jacob, som har ydet en stor indsats, og vi ønsker ham alt det bedste fremover. Samtidig er vi glade for, at vi kan besætte så centrale stillinger med interne kandidater. Johannes og Lars er begge stærke profiler, som afspejler det høje faglige niveau, den kvalitet og den kundesult samt de udviklingsmuligheder, vi har i organisationen,” udtaler adm.
direktør Julie Rømsing.
Med ændringerne sikrer Newsec kontinuitet i forretningen og styrker udviklingen med egne stærke profiler.
For yderligere information, kontakt:
Pernille Kjærulf Hansen
Kommunikationskonsulent
Mobil +45 9282 0097
Seneste artikler
Få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Tilmeld dig for at få opdateringer og relevante nyheder fra Newsec. Vi vil ikke kontakte dig oftere end nødvendigt.
