Det forventede udbud vil overstige den nuværende efterspørgsel på kontorer

Udbud på kontorejendomme

Kommende kontorudbud  

I de kommende år vil udbuddet af nybyggede kontorer i København være omkring 200.000 kvm om året. Det forventede udbud vil overstige den nuværende efterspørgsel på kontorer. Hvis det antages, at den nuværende beskæftigelsesvækst fortsætter, skal en del af den eksisterende kontorbestand ombygges til andre formål, hvis tomgangsniveauet skal forblive stabilt. Dette er dog også vores forventning – bare i 2019 estimerer vi, at der blev taget omkring 150.000 kontorkvadratmeter ud af den eksisterende kontormængde. 

Udbud og efterspørgsel i København  

Beskæftigelsen inden for brancher, der hovedsageligt har kontoransatte, vokser i København, hvor der i dag er ca. 220.000 beskæftigede. I tidsperioden 2015-2019 svarer den årlige beskæftigelsesvækst til 5.500 ansatte i kontorsektoren i København. De sidste fem år har efterspørgslen efter kontorlokaler været større end udbuddet af kvadratmeter til kontorejendomme, hvilket har medført en faldende tomgang i samme periode.  

Tilgangen af kontor er i 2019 negativ med 63.000 kvadratmeter, hvilket skyldes, at en større del af den tidligere eksisterende kontormasse er overgået til anden anvendelse. På trods af den negative tilgang af kontor til leje falder efterspørgslen i 2019, hvilket får tomgangen til at stige svagt. Efterspørgslen falder grundet en lavere beskæftigelsesvækst.  

Læs mere:

Analyse af kontormarkedet 2019

Tomgangsniveau for kontorejendomme

 

Nyhedsbrev - Analyser Tilmeld >>
Salg og udlejning Læs mere >>
Newsec Advisory Kontakt os >>