Newsec har gennem flere år haft et strategisk samarbejde med ejer om ejendommen, Sydmarken 32. Kort før sommeren 2021 modtog udlejer en opsigelse fra ejendommens ankerlejer, hvilket ville lediggøre ca. 1/3 af ejendommen i slutningen af 2021.
Newsec igangsatte dermed straks udlejningsarbejdet og har allerede inden nuværende lejers fraflytning fundet nye lejere til de 2.095 kvm. fordelt på lager og kontor. Lejemålene er nu i gang med at blive istandsat til de nye lejere, som glæder sig til at flytte ind i de nye omgivelser.
På nuværende tidspunkt er der kun et lejemål ledigt på Sydmarken.