Vil du vide mere om investeringsejendomme i praktisk forstand?

Salget af investeringsejendommen - Bag elefanterne 1, 1799 København V

En af kvarterets fredede bygninger, kendt som Det Grå Hus, har Newsec Advisory for nylig solgt til ejendomsinvestor Lars Fogh, der vil foretage en gennemgribende istandsættelse fra kælder til kvist og, med respekt for de smukke bygningsdetaljer, indrette et unikt kontormiljø. Adressen er den særegne, Bag Elefanterne 1 – grundet beliggenheden ved den ikoniske Elefantport, på grænsen til Frederiksberg. 

Se aktuelle investeringsejendomme >>

Kontaktperson

Ejendomsinvestering ift. ejendommen

Køberen kunne se idéen i at istandsætte og genudleje ejendommen som et eksklusivt kontorhus, hvilket passer godt ind i Carlsberg Byens øvrige mix af nye boliger og erhvervsejendomme. 

Sælger er Dansk Ejendoms Management, der ejes af arkitekt Frantz Longhi, og som efter en vellykket turn-around frasolgte den velkendte keramikvirksomhed Kähler i 2018. 

Med salget af Det Grå Hus har Newsec nu formidlet i alt 12 salg og udlejninger i Carlsberg Byen og har flere opgaver på vej i og omkring den eftertragtede bydel.

Salgsprocessen

Netop kombinationen af at huset er fredet og attråværdigt samtidig med, at det kræver en omfattende istandsættelse, gjorde salgsprocessen udfordrende.

Der var utroligt mange interesserede i ejendommen, men usikkerhed omkring renoveringsprocessen vakte bekymring hos både investorer og entreprenører. Investorerne var primært nervøse for omkostningerne, medens entreprenørerne var mere bekymrede for processen med de nødvendige tilladelser fra bl.a. Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune - og begrænsninger i en evt. konvertering til boligformål, som flere udtrykte ønske om.

 

Vil du vide mere?

Nyhedsbrev - Investering Tilmeld >>
Investeringsteam Kontakt os >>
Analyser om investeringsmarkedet Læs mere >>
Solgte Investeringsejendomme. Se mere >>