Dansk Økonomi Maj 2023

Økonomiske vækst – Den makroøkonomiske udvikling i Danmark er forholdsvis positiv i lyset af de mange negative eksterne faktorer – krig i Ukraine, energikrise, høj inflation, stigende renter, faldende aktiekurser mv.

Dansk økonomi voksede med 4,9 pct. i 2021 og yderligere 3,8 pct. i 2022. Den høje vækst i 2022 kom efter en overraskende kraftig fremgang i 2. halvdel af året, som i høj grad kan tilskrives en fortsat positiv udvikling i industriproduktionen. Med en vækst i BNP på 0,3 pct. i 1. kvartal 2023 ser den ventede recession i 2023 ud til at blive aflyst – eller i hvert fald udskudt. Beskæftigelsen steg kraftigt i både 2021 og 2022, og lå ved udgangen af 2022 på det højeste niveau nogensinde. Beskæftigelsen var i 4. kvartal 2022 forøget med 70.000 sammenlignet med 2021, og beskæftigelsen er fortsat med at stige i 2023.

Danmark er dog ikke upåvirket af de negative eksterne faktorer, og dele af økonomien viser krisetegn. Detailsalget faldt støt i 2022. Det samme gjorde salget af ejerboliger og privatforbruget. Tegn på at husholdningerne i deres privatøkonomi presses af høj inflation, høje renter, strammere kreditmuligheder, formuetab og generel usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe. Det afspejler sig tydeligt i forbrugertilliden, der nåede et historisk bundniveau i oktober 2022. Pessimismen er aftaget lidt siden oktober, men forbrugerne gav i 1. kvartal 2023 stadig udtryk for, at de ikke agter at anskaffe større forbrugsgoder nu eller i de kommende 12 måneder, og at opsparing er hensigtsmæssigt. Dette peger i retning af lavere privatforbrug i 2023.

Konjunkturindikation – Erhvervstilliden blev kraftigt forværret i 2022. Pessimismen toppede i 4. kvartal, og selvom de seneste tal viser tegn på stabilisering, er konjunkturindikatorerne negative i alle hovedbrancher. Detailhandlen dykkede voldsomt i 2022, hvor omsætningen er hårdt ramt, og forventningerne til det fremtidige salg er præget af pessimisme. Pessimismen er på retur i 2023, men konjunkturindikatoren er fortsat negativ. Erhvervstilliden er også lav i byggeriet og industrien, og der har ikke været forbedring at spore i 2023. Selv i de forholdsvis robuste serviceerhverv er konjunkturindikatoren negativ.

Inflation – Inflationen toppede i oktober 2022 med en stigning i forbrugerpriserne på 10,1 pct. Stigningstakten er aftagende og lå i april 2023 på 5,3 pct. Inflationen er ikke længere primært drevet af højere energipriser, men har spredt sig til mange andre varer og tjenester – navnlig fødevarer – og kerneinflationen har ligget på et højt niveau over 6 pct. i en længere periode.

Renter – Nationalbanken hævede sin toneangivende rente fra -0,45 pct. til 1,90 pct. i løbet af 2022 og har hævet den yderligere til 3,0 pct. i maj 2023. Flere danske forhøjelser kan komme i 2023 i nogenlunde samme tempo som ECB, der ikke forventes at være færdig med sin inflationsbekæmpende pengepolitik.

Markedsrenterne steg betydeligt mere end de pengepolitiske renter i 2022. Den 10-årige danske statsrente steg fra -0,2 pct. til 2,7 pct. Udviklingen er stabiliseret i 1. kvartal af 2023. Den gennemsnitlige lange rente på realkreditobligationer gik fra 1,7 pct. til 5,0 pct. i 2022. Stigningen i de korte renter var endnu større. Udviklingen har i 2023 indtil videre været mere tvetydig med stigende korte renter, mens stigningen i de lange renter er ophørt.

Forventning til 2023 – Der er udsigt til lavvækst i 2023. BNP, privatforbrug og beskæftigelse ventes at stagnere, mens arbejdsløsheden vil stige. Det er dog værd at bemærke, at tilbagegangen sker fra et udgangspunkt i 2022 med rekordhøj økonomisk aktivitet og beskæftigelse. Inflationen forventes at aftage til 4-5 pct. Det er et niveau, der fortsat vil påvirke samfundsøkonomien negativt og sandsynligvis vil medføre faldende realløn.

De pengepolitiske renter forventes hævet yderligere i 2023, indtil inflationen kommer under kontrol. Markedsrenterne, der steg mere end de pengepolitiske renter i 2022, ventes i 2023 at stige mindre og muligvis toppe i løbet af 1. halvår 2023.