Ejendomsinvesteringer

Transaktionsværdi – Der blev handlet ejendomme for 76 mia. kr. i 2022. Det var et fald i forhold til 2021, men tæt på det gennemsnitligt niveau i perioden 2017-2021. Investeringsaktiviteten var høj i 1. halvdel af 2022, men bremsede kraftigt op i 2. halvdel. Den lave aktivitet er fortsat ind i 2023, hvor der i 1. halvår blev handlet ejendomme for 16 mia. kr. Det var 64% lavere end i 1. halvår 2022, og den nedadgående udvikling tog fart i 2. kvartal med stor tilbagegang for alle segmenter.

Investorerne havde i 2022 størst interesse for boligudlejningsejendomme, der tegnede sig for 47% af transaktionsværdien, svarende til 36 mia. kr. Det var 26% lavere end 2021. Tilbagegangen skyldtes et markant fald i 2. halvår, og udviklingen er fortsat i 2023, hvor investeringerne i 1. halvår lå 74% lavere end i samme periode 2022. Det markante fald i boligtransaktionerne er den væsentligste årsag til nedgangen i den samlede investeringsaktivitet.

Handlen med industriejendomme lå på et højt niveau med investeringer for 12 mia. kr., svarende til 15% af den samlede transaktionsværdi i 2022. Handlen med industriejendomme var livlig i første halvdel af 2022, men faldt mærkbart fra midten af året. I 1. halvår 2023 lå investeringsniveauet 46% lavere end samme periode året før.

Der blev solgt kontorejendomme for 9 mia. kr. i 2022, hvilket var 37% lavere end i 2021. Kontorsegmentets andel af det samlede marked for investeringsejendomme har været faldende i en årrække. Fra 2019 til 2022 faldt markedsandelen fra 34% til 12%. I 1. halvår blev der handlet kontorer for knap 2 mia. kr. Det var 62% lavere end i samme periode 2022.

Investorernes interesse for detailejendomme steg i 2022, hvor den samlede transaktionsværdi endte på 15 mia. kr. Det var det højeste niveau siden 2017. Detailejendomme udgjorde 19% af den samlede transaktionsværdi, og segmentet var det næststørste efter boliger. Den positive udvikling startede i 2. kvartal, men det var især et stærkt 4. kvartal med investeringer for over 7 mia. kr., der løftede segmentet så markant i 2022. Investeringsaktiviteten i dette segment er dog også faldet markant med 74% i 1. halvår 2023.

Internationale investorer har øget deres tilstedeværelse på det danske marked i de senere år og stod i 2022 for 61% af den samlede transaktionsværdi. I 2017 var andelen på 23%.

Der er sket en ”internationalisering” af de udenlandske købere. Før 2021 stod nordiske investorer (primært svenske) for 55-70% af de udenlandske investeringer. I 2022 var de nordiske køberes andel reduceret til 22%.

Nedgangen i investeringsaktiviteten i 2022 skyldtes, at danske og nordiske investorer mindskede deres opkøb af ejendomme, mens købere udenfor Norden fasthold et højt investeringstempo. Fra 4. kvartal 2022 har der også været kraftig tilbagegang i transaktionerne for denne investorgruppe, og i 1. halvår stod danske købere for en atypisk høj andel på 74%. Nordiske investorer var stort set fraværende, og var betydelige nettosælgere i markedet.

De internationale investorers interesse har i en årrække primært været rettet mod boligudlejningsejendomme. Der var dog i 2022 en klar bevægelse væk fra boliger mod detail- og industriejendomme, der tegnede sig for hhv. 23% og 19% af de udenlandske opkøb – mod hhv. 4% og 16% i 2021. Kontorejendomme tegnede sig for kun 6% af de udenlandske opkøb. I 2023 har de udenlandske køberes primære fokus været rettet mod industri- samt boligudlejningsejendomme.

Københavnsområdet (København by og Københavns omegn) står normalt for omkring halvdelen af den samlede transaktionsværdi i Danmark. I 2022 blev der handlet ejendomme for 42 mia. kr. i Københavnsområdet, svarende til 55% af den samlede transaktionsværdi. Der blev handlet ejendomme for 30 mia. kr. i Københavns by og for 12 mia. kr. i Københavns omegn.

Investeringsaktiviteten i landets øvrige store byer var relativt lav. Aarhus, Odense, Aalborg og Trekantområdet tegnede sig tilsammen for knap 10% af transaktionsværdien, mens resten af landet stod for 35%.