Indflytning i lejebolig

Som lejer vil du få adgang og disposition over lejemålet førstkommende hverdag efter indflytningsdatoen. Vær opmærksom på, at du forud for indflytning vil modtage en indkaldelse til indflytningssyn og nøgleoverdragelse fra os pr. mail med dato og tidspunkt.

Som udgangspunkt har du som lejer ikke mulighed for at flytte ind før tid, medmindre der er aftalt andet, inden man skriver under på kontrakten. Du kan flytte ind i lejemålet, når indflytningssyn er foretaget og nøgler er overdraget.

Ved indflytning vil der blive afholdt et indflytningssyn sammen med driftslederen (viceværten) eller synsmanden på ejendommen. Indflytningssynet udføres for, at I sammen kan vurdere standen af lejemålet ved indflytning samt få udleveret nøgler og evt. nøglebrik.


Forhindret i at deltage i indflytningssyn?
Du vil blive indkaldt til indflytningssyn senest 14 dage før indflytningsdatoen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i indflytningssynet på den foreslåede dato, skal du kontakte din driftsleder (vicevært) eller Newsec på mail: isyn@newsec.dk. Du finder kontaktinformationer på driftslederen i dit velkomstbrev. Vi vil derefter finde en ny dato eller tidspunkt for indflytningssynet. Det er også muligt at medbringe en fuldmagt fra kommende lejer og derved få afholdt synet til aftalt dato.


Er der fejl eller mangler i lejemålet?
Hvis du efter indflytning opdager fejl eller mangler i din nye bolig, har du som lejer 14 dage til at udfylde en formular med de fejl og mangler, som du eventuelt måtte finde. Du har via mail eller brev modtaget et link til den onlineformular, som du skal udfylde. Når listen er blevet godkendt af driftslederen (viceværten), vil den blive tilføjet til tilstands- og indflytningsrapport, som der blev udfyldt ved indflytningssynet.


Udbedring af fejl og mangler
Vi vil selvfølgelig sørge for at udbedre eventuelle fejl og mangler i din bolig hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at nogle fejl og mangler kan tage længere tid at udbedre end andre. Derudover vil der være nogle fejl og mangler, som man vælger ikke at udbedre, hvis de f.eks. udelukkende er kosmetiske. I sådanne tilfælde vil du derfor ikke skulle hæfte for disse ved fraflytning.


Hvis fejl og mangler ikke er blevet udbedret inden for den aftalte frist, skal du kontakte din driftsleder (vicevært). Du finder kontaktoplysningerne på din driftsleder i dit velkomstbrev. Hvis du er i tvivl om, hvem der er driftsleder på ejendommen, kan du også se det i dit velkomstbrev. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 45 26 01 02 eller via mail kontakt@newsec.dk, så vi kan hjælpe dig videre.

  • Indflytning og indflytningssyn Du får adgang og disposition over lejemålet førstkommende hverdag efter indflytningsdatoen. Du kan flytte ind i lejemålet, når indflytningssyn er foretaget og nøglerne er overdraget.
  • Fejl og mangler Hvis du efter indflytning opdager fejl eller mangler i din nye bolig, har du som lejer 14 dage til at udfylde en formular med de fejl og mangler, som du eventuelt måtte finde.

Kontakt os