Vi står midt i et ret markant paradigmeskifte, hvad angår fremtidens arbejdspladser og den indflydelse, som den teknologiske udvikling har herpå. Det mener Gitte Andersen, Global Head of Workplace Management & Design hos konsulentvirksomheden Signal Arkitekter. Det lyder måske lidt som en kliché, men ikke desto mindre bliver hastigheden på den teknologiske udvikling ved med at overraske os og tvinger os til oftere at forandre vores arbejdsformer og hverdag. Vi har talt med hende om, hvorfor det aktivitetsbaserede kontor er det vindende kontor, hvilke faciliteter – og oplevelser ikke mindst – medarbejderne i stigende grad efterspørger og kampen om talenterne, der tvinger virksomhederne, og særligt bankerne, ud på en uundgåelig transformationsrejse.
Gitte Andersen er som stifter og Global Head i Signal Arkitekter en kvinde, der har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan fremtidens arbejdspladser kommer til at se ud. Hvis vi ser på udviklingen de seneste år, er fokus flyttet fra workplace design og facility management til experience management. Det handler ikke længere kun om at have de rigtige kontorfaciliteter og det optimale indretningsdesign – det er noget, som de fleste medarbejdere efterhånden tager for givet.
”Vi er steppet op i fødekæden og har nu fokus på også at skabe gode oplevelser – ikke kun for kunderne, men også for medarbejderne. Flere steder bliver dét at kunne skabe de rigtige experiences set som et middel til at understøtte virksomhedens KPI’er,” fortæller Gitte Andersen og nævner Barclays Bank som eksempel, da Signal Arkitekter netop har udarbejdet en global experience strategi for dem, som de er ved at implementere i New York og Indien.
Apropos banker, tilhører de, i hendes øjne, den branche, der er på den mest signifikante forandringsrejse. Det skyldes dels den teknologiske udvikling og ”the war of talent.”
Tidligere konkurrerede banker kun om fremtidens talenter med andre banker, men i dag konkurrerer de også med teknologivirksomheder, fordi bankerne bliver stadigt mere digitale og i en vis forstand selv er blevet finansielle teknologivirksomheder. Teknologiens udvikling bryder på den måde brancheskel ned og skaber flydende grænser mellem brancher – alle konkurrerer nu med alle om de dygtigste medarbejdere.
”Og hvis du i dag kan vælge imellem Google, Facebook eller en bank, er det ikke altid lige banken, der står øverst på de unges foretrukne arbejdssted. Bankerne er nødt til at transformere sig, og de er på en kæmpe kulturel forandringsrejse, der handler om åbenhed, engagement, kuraterede oplevelser og fokus på sundhed, wellbeing og work-life balance,” siger Gitte Andersen og fortsætter:
”Efter finanskrisen er bankernes ry og autoritet blevet noget flosset i kanten, og derfor har de i særlig grad behov for at pudse deres image op igen. Vi ser derfor, at bankerne åbner sig op for omverdenen og integrerer sig i lokalområdet - som for eksempel ved at koble sig på den lokale løbeklub, invitere lokalområdet ind til en række pop up venues eller i forbindelse med sport og sundhed lade lokalområdet bruge en række af de faciliteter, der ellers står tomme i weekenden. Man ønsker at være et attraktivt sted at arbejde.”
Det er karakteristisk for mange af de store bankers hovedsæder, at bygningerne virker lukkede og uigennemtrængelige – og dermed signalerer uigennemsigtighed for virksomheden, som man gerne vil væk fra at udstråle. Ved at åbne arbejdspladsen mere op og tage del i lokalsamfundet kan man vise, hvor fantastisk en arbejdsplads man er. Det er både employer branding og imagepolering i samme åndedrag. Det er samtidig en rejse, hvor man også flytter fra en række meget dyre prime locations med mange af de back office kontorer, der ikke behøver at ligge på den dyreste adresse i byen – her kommer ingen kunder. Der kommer til gengæld medarbejdere, og skal de lokkes til at arbejde uden for centrum, skal de tilbydes noget meget attraktivt.
Men tendensen er generelt for alle brancher; at man åbner sig mere op i forhold til omverdenen og inviterer den indenfor – bogstaveligt talt kan det være ved at åbne stueetagen op og gøre den offentligt tilgængelig med cafémiljø og produktfremvisninger, som for eksempel Microsoft har gjort det med deres domicil i Lyngby.
Går vi en generation tilbage var det et succeskriterium at få det berømte guldur ved 20-års jubilæum på arbejdspladsen, men for den nye generation på arbejdsmarkedet handler det omvendt om at bygge sit curriculum op og gøre det unikt, og det kan meget vel blive til 20 forskellige jobs i løbet af et arbejdsliv. Derfor kræver det mere af morgendagens virksomheder at fastholde deres medarbejdere. Krigshornet har lydt – og the war of talent er i gang!
”For mange medarbejdere er det ikke længere fyldestgørende, at der er fredagsbar med gin og tonic. De vil hellere deltage i et af de mange populære pop-up events som for eksempel en lecture, et hackathon eller morgen-yoga på pladsen foran kontoret. De går mere op i arbejdsgoder som at få tilbudt gratis sundhedstjek, have adgang til en sund og lækker frokostordning samt kunne være med i løbeklubben hostet af arbejdet eller mulighed for at booke en personlig træner over campus app’en. Derfor er det én ting at have faciliteterne, noget andet er at have en eventmanager, der er opdateret på, hvad der rører sig, og hele tiden sørger for at være relevant. Og her er vi tilbage ved virksomhedens experience management. Dem som er i stand til at gøre det godt, vil have lettere ved at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere,” fortæller Gitte Andersen.
Ser vi ind i virksomhederne og på den måde, man arbejder på, er der også nye tendenser at spore. Ofte er det første, folk starter med, når de går ind til et møde, at lægge mobilen på bordet med skærmen opad, så man kan holde øje med alt, der bipper ind. Den vane vurderer Gitte Andersen dog til at blive brudt af et større behov for nærvær.
”Jeg tror, at vi vil se et voksende behov for ”the sense of belonging” – altså nærvær og 100% fysisk tilstedeværelse. Vi ser allerede nu restauranter, som har bandlyst mobiltelefoner, og netværksteder der kræver telefonen udleveret ved indgangen. De stoler simpelthen ikke på, at folk kan finde ud af at lade dem være i tasken. Derfor vil vi, i virksomhederne, se fokus på fordybelse, og hvordan man sørger for, at folk undgår at blive distraheret af deres digitale devices, med mails og sms’er der tikker ind hele tiden, i de situationer hvor vi sætter hinanden stævne face to face – det skal igen være kvalitetsnærvær!”
Derudover er hendes vurdering, at vi allerede nu ser en større indsats for at fastholde den ældre generation på arbejdsmarkedet – den aldersløse arbejdsplads!
”Vi er mange, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet end pensionsalderen. Vi har en livslang kompetence, som vi kan oplære de unge med, så de dermed får en mere stejl læringskurve. Men det er selvfølgelig en opgave, der stiller visse krav til virksomheder og organisationer i forhold til at kunne løfte den”.
Den betragtning ligger fint i tråd med DREAM-gruppens fremskrivninger og Jyllandspostens forsideartikel fra 9. juli i år, som lyder på: ”I 2035 vil hver 10. person i arbejde være over 65 år”. I dag udgør personer på 65 år eller mere kun ca. 4 procent af arbejdsstyrken.
Et tredje fokusområde, som vi vil se vokse i den nærmeste fremtid, er innovation og alternative metoder til at fremme den. Hvor alternativt og poppet det end kan lyde, har større virksomheder ligefrem sat dagdrømmeridage i kalenderen med henblik på at fremelske innovationen hos de ansatte. Sådan en dagdrømmeridag tilrettelægger medarbejderen selv i forhold til, hvad der kan styrke hans eller hendes innovation til virksomheden – om det så er en gåtur i skoven, en tur på kunstgalleriet eller noget helt andet – det handler måske om tid til individuel fordybelse i andet end det, der normalt ligger lige dér på dit arbejdsbord.
Når det kommer til innovation i store globale virksomheder, er der udfordringer – forskere spår, at netop 3., 4. eller 5. generations virksomheder fremover vil dø ud. Kan en virksomhed være på stjernehimmelen i mere end 60 år, er det flot! OG en forudsætning herfor er, at de hele tiden får tilført nyt blod – også kaldet innova-tion. Men da de fleste innovatører i dag selv starter egen virksomhed, bliver det vitalt for de store organisationer enten at opkøbe dem eller hoste steder, hvor de kan udvikle organisationens innovation – evt. som co-creation.
Revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte er et eksempel på en virksomhed, der allerede har sat innovation højt op på dagsordenen og tænkt i innovative baner for at opdyrke den. Her har de rykket Deloitte Digital ind i Founders House, som er et coworking space for startups, for derigennem at booste deres digitale innovation.
Vi spurgte til slut Gitte Andersen, hvorfor kontorindretningen betyder mere og mere for både virksomheder og medarbejdere.
”Vi arbejder mere teambaseret, og med de jævnlige jobudskiftninger der kun ser ud til at vokse som et vilkår, vi skal leve med, kan vi ikke have for meget ”stand alone” arbejde – det gør os sårbare og forlænger virksomhedens reaktionstider – et konkurrenceparameter. Samtidig går udviklingen så stærkt, at vi asfalterer vejen, mens vi kører på den, og de vilkår skal indretning og faciliteter kunne understøtte – høj fleksibilitet, høj agilitet, høj diversitet. Vi skal have mange valgmuligheder. Den enkelte medarbejder skal frit kunne vælge det arbejdssted, der understøtter arbejdsopgaverne bedst muligt. For én medarbejder er det i en given situation et stillerum eller en hjemmearbejdsdag, der foretrækkes. En anden medarbejder ville, til samme type opgave, måske vælge helt modsat og have det bedst med at sidde tæt på kollegaer eller andre samarbejdspartnere og hente inspiration. Det vigtigste er, at der er mulighed for at vælge, når behovet opstår”.
Derfor mener Gitte Andersen også, at det er visionsløst at snakke om den sort-hvide debat om enten åbne kontorlandskaber kontra cellekontorer. ”Jeg vil meget hellere fokusere på det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø, for det handler om at kortlægge, hvad det er for aktiviteter, der foregår i virksomheden, og hvordan vi skaber de bedste rum til at understøtte de behov, mennesker har, når de kommunikerer, samarbejder og innoverer – og det er mere mangfoldigt end kun sort / hvid debatten.”
