Flere nye kontrakter i norden før Newsec til de næststørste i europa

17. februar 2020

Newsec Property Asset Management har i sidste kvartal vundet flere store kontrakter med højprofilerede kunder på tværs af Norden og har nu 40,5 millioner kvadratmeter under forvaltning. Det nordiske selskab er således den næststørste ejendomsforvalter i Europa, når man ser på kvadratmeter under forvaltning. De nye kunder inkluderer danske Sampension og PKA samt Aberdeen Standard Investments i Sverige og en række nye boligkunder i Finland.

Ejendomsforvaltning er under forandring, og ejendomsejere såvel som rådgivere afsøger smarte måder at arbejde med robotisering, opkoblinger og automatisering på. I Newsec investerer man i at være på forkant og levere full service ydelser i hele Norden. Denne strategi har lønnet sig og har i løbet af det seneste kvartal resulteret i en række nye kunder og store kontrakter.

”For nogle få år siden traf vi en beslutning om, at skulle vi forblive virkelig relevante for vores kunder, krævede det musklerne til at investere i nye måder at arbejde på. Vi besluttede os for at blive en ægte nordisk spiller, og denne strategi har gjort det muligt for os at vokse både organisk og gennem opkøb. Vi har nu muligheden for at tage store kunder ind og tilbyde dem noget unikt – en one-stop shop inden for Property Asset Management og en investeringsstrategi, der vil støtte dem i fremtiden, ” siger Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management i Norden og Baltikum.

De to danske pensionskasser, Sampension og PKA, har for nylig underskrevet kontrakter, der dækker alle ydelser inden for ejendomsadministration, boligudlejning og driftsledelse, og i Finland har Newsec oplevet en betydelig vækst i administration af boliger med tre nye aftaler, der dækker mere end 11.000 lejligheder. I Sverige er der blevet underskrevet en omfattende forvaltningsaftale med Aberdeen Standard Investments om deres samlede ejendomsportefølje på cirka 300.000 kvadratmeter.

Samlet set har Newsec styrket sin position som nummer et i Norden og nu nummer to i Europa i løbet af sidste kvartal.

Newsec – The Full Service Property House in Northern Europe - tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af services inden for ejendomsrådgivning og ejendomsforvaltning. Newsec blev grundlagt i 1994 og er i dag et partnerejet selskab med ca. 1.800 medarbejdere fordelt på de syv nordiske og baltiske markeder. I 2018 åbnede Newsec et kontor i London for at assistere internationale investorer med interesse i Norden og Baltikum.

Newsec har ca. EUR 53 mia. under forvaltning og tegner årligt lejeaftaler på ca. 1 mio. kvadratmeter, formidler transaktioner for ca. EUR 3,3 mia. og vurderer ejendomme til en værdi af EUR 165 mia. Takket være en stor volumen og lokal tilstedeværelse kombineret med dyb indsigt i en række brancher, har Newsec en unik ekspertise på ejendomsmarkedet i Nordeuropa.

Markedsrapporten Newsec Property Outlook er udgivet siden 2001. Download den seneste udgave på www.newsec.dk/npo

Martin Bekker Bauer Communication Manager Direkte +45 45 26 01 97 Mobil +45 26 15 50 52