Fra konsulent til Associate Director hos Newsec Advisory

Newsec fortsætter med at styrke sin position som den førende ejendomsrådgiver på tværs af de nordiske og baltiske lande ved at udnævne Karin Eriksen til Associate Director for salg- og udlejningsafdelingen i København.

Karin Eriksen
23. juni

Siden 2002 har Karin specialiseret sig inden for bl.a. ejendomsudvikling, ejendomsadministration, forhandling af købsaftaler og lejekontrakter. Karin tiltræder sin nye rolle som Associate Director hos Newsec Advisory den 1. juli 2021 efter at have været ansat på konsulentbasis siden den 1. april 2021.

”Karin er meget kompetent og dedikeret, og med sin store ekspertise og solide erfaring inden for ejendomsbranchen vil Karin være en glimrende tilføjelse til vores virksomhed i forhold til yderligere at styrke vores salgs- og udlejningsafdeling”, siger Morten Jensen, adm. direktør i Newsec Advisory A/S.

Karin kommer senest fra en rolle som kundechef hos Jeudan A/S, og før det har hun været ejendomschef hos STARK Group i 15 år.

”Jeg ser frem til at kunne bidrage med min erfaring og til at samarbejde med teams på tværs af alle forretningsområder”, siger Karin Eriksen, Associate Director i salg og udlejning.

Advisory København År 2021
Morten Jensen Seniorpartner, adm. direktør, Head of Advisory Denmark +45 51 68 78 88
Karin Eriksen Associate director, Leasing, erhvervsmægler +45 30 52 19 45