McDonald's i Norden vælger Newsec som nordisk partner

Newsec Advisory A/S

Tidligere i år meddelte Guy Hands, development licensee for McDonald’s i Sverige, Danmark, Finland og Norge, og hans team at de har planer om en historisk ekspansion i Norden. Planen er at vokse med 100 nye restauranter på fem år og 200 indenfor de næste ti år. For at realisere vækstplanerne, er Newsec valgt som strategisk partner til at lede den fremtidige ekspansion og udvikling.

I Danmark, hvor ambitionen er at åbne 20 nye restauranter de næste fem år, er arbejdet med at finde egnede steder i fuld gang. Samtidig med det arbejde, er organisationen også i gang med at forbedre den generelle gæsteoplevelse i de eksisterende restauranter, med bestilling på digitale kiosker, mad lavet på bestilling og senere også muligheden for at få maden bragt til bordet.

"Vi vil være der, hvor danskerne også er. Vi har kig på flere potentielle placeringer, og Newsec er med sit store kendskab til det danske marked og køb af erhvervsejendomme en helt rigtig partner, og vi har store forventninger til samarbejdet", siger Ulrik Olsen, development manager, Mcdonald’s i Danmark.

Newsec stiller med et højt kvalificeret team, med repræsentanter fra alle fire nordiske lande, der skal arbejde på det langsigtede projekt.

"Norden er virkelig vores hjemmebane og vi kan tilbyde et smidigt team, der ubesværet kan arbejde på tværs af landegrænserne. Denne langsigtede, strategiske og multifacetterede opgave passer perfekt med, hvordan vi ønsker at arbejde med totalløsninger i Nordeuropa", siger Max Barclay, chef for Newsec Advisory.

Om McDonald’s i Norden

McDonald’s Norden (under development Licensee Food Folk) er markedsførende på fast food restauranter i Norden og beskæftiger 20.000 personer. McDonald’s omsætning i de nordiske lande var sidste år på samlet 1.7 mia euro. Der er i øjeblikket cirka 434 restauranter i Norden. 210 i Sverige, 89 i Danmark, 70 i Norge og 65 i Finland. Læs mere på på mcdonalds.dk

Vurdering og analyse Corporate Solutions

Kontakt

Morten Jensen Seniorpartner, adm. direktør, Head of Advisory Denmark +45 51 68 78 88