Newsec øger omsætning og sætter fart på nye løsninger

Newsec Property Asset Management Denmark A/S kom trods coronakrisen ud af 2020 med et overskud på 5,3 mio. kr. efter skat. Blandt indsatsområderne i 2021 bliver øget lejerservice og hjælp til investeringskunder med at indfri deres bæredygtigheds- og klimamål på ejendommene.

Thomas Kempf
25. februar

Newsecs årsrapport for 2020 viser en stigning i nettoomsætningen på knap 10 pct., der steg med 35 mio. kr. til 412 mio. kr. Årets resultat endte med et overskud på 7,2 mio. kr. før skat og 5,3 mio. kr. efter skat.

”I Newsec er vi kommet rigtig positivt ud af 2020 med stigende omsætning og et resultat, som jeg er ganske godt tilfreds med. Vi tog imod to store nye kunder, Sampension og PKA, og samtidig har en række af vores eksisterende kunder udvidet deres portefølje. Det har bidraget til en positiv udvikling og et stigende aktivitetsniveau sidste år, hvor vi også kunne sige velkommen til flere end 50 nye medarbejdere,” siger adm. direktør i Newsec, Thomas Kempf, og fortsætter:

”Vi ønsker at være en one-stop shop for ejendomsejere, og vi vil gøre det nemt for vores kunder. Vores kunder efterspørger vores kerneleverancer, men vi er også lykkedes godt med at tilbyde dem endnu mere fra vores palette. Samtidig er jeg også glad for, at vores øgede aktivitet er gået hånd til hånd med en stigende medarbejdertilfredshed i 2020.”

Lejertilfredshed og implementering af klimamål

Som det største Full Service ejendomsforvaltningsselskab på det nordiske marked ønsker Thomas Kempf, at Newsec imødekommer de tendenser, som han ser får stadig større betydning for investorerne. Her tænker han blandt andet på lejertilfredshed og implementering af bæredygtighedsstrategier, der kan skabe værdi for ejendomsejerne på den lange bane.

”Vi har udbygget vores bæredygtighedsløsninger og har kunnet tilbyde flere kunder hjælp til at sætte reduktionsmål og mindske CO2-udslippet fra deres ejendomsporteføljer. For Danica Ejendomme har vi bl.a. hjulpet med at skabe datagrundlaget for deres nye bæredygtighedsstrategi, og vi er nu i gang med at implementere den med detaljeret CO2-overvågning og energiledelse på deres ejendomme. Noget, som vi ser flere kunder vise interesse for,” siger Thomas Kempf.

”Vi oplever også et stigende behov for service og convenience hos lejerne. Lejertilfredshed og den service, vi leverer, bliver derfor et omdrejningspunkt for os og udlejerne. Derfor har vi konkret opbygget en ny enhed ’Newsec Service’, der med udgangspunkt i ejendommen stiller en række ekstra services rådighed for lejerne. Det skal være med til, at skabe værdi for lejerne – og dermed ejerne – i et bredere perspektiv. Så lejerne foretrækker at bo og arbejde der, fordi det er Newsec, der driver ejendommene,” slutter Thomas Kempf.

Newsec Property Asset Management er den største ejendomsforvalter i Nordeuropa med i alt 46 millioner kvadratmeter under forvaltning.

Newsec – The Full Service Property House in Northern Europe - tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af services inden for ejendomsrådgivning og ejendomsforvaltning. Newsec blev grundlagt i 1994 og er i dag et partnerejet selskab med ca. 2.000 medarbejdere fordelt på de syv nordiske og baltiske markeder. I 2018 åbnede Newsec et kontor i London for at assistere internationale investorer med interesse i Norden og Baltikum
Newsec har ca. EUR 65 mia. under forvaltning og tegner årligt lejeaftaler på ca. 1 mio. kvadratmeter, formidler transaktioner for ca. EUR 7 mia. og vurderer ejendomme til en værdi af EUR 188 mia. Takket være en stor volumen og lokal tilstedeværelse kombineret med dyb indsigt i en række brancher, har Newsec en unik ekspertise på ejendomsmarkedet i Nordeuropa.

Markedsrapporten Newsec Property Outlook er udgivet siden 2001. Download den seneste udgave på www.newsec.com/npo

Property Asset Management

Kontakt

Martin Bekker Bauer Kommunikationschef Direkte +45 45 26 01 97 Mobil +45 26 15 50 52