Stærk kommerciel profil bliver chef for Newsecs foreningskunder

Danmarks største foreningsadministrator forstærker sin position på ledelsesfronten. Det sker med ansættelsen af Kent Dupont Walhøj, der fra 1. maj 2022 får til opgave at drive den kommercielle udvikling af Newsecs foreningskunder i forretningsområdet ’Associations’.

Stærk kommerciel profil bliver chef for Newsecs foreningskunder
1. april 2022

Det bliver en erfaren profil, der skal være med til at øge Newsecs fortsatte fokus på ejer- og andelsboligforeningerne. Kent Dupont Walhøj har en bred salgs- og ledelseserfaring fra forskellige brancher herunder finanssektoren, it og telecom, logistik og energibranchen. 

Han kommer fra en stilling som kommerciel direktør i it-virksomheden Atea Finans og har desuden i en årrække været områdedirektør i henholdsvis Danske Leasing og Nordania Leasing. Herfra har han et indgående kendskab til ejendomsbranchen gennem arbejdet med bl.a. leasing af erhvervsejendomme.

 

Et essentielt forretningsområde

Newsecs adm. direktør, Kim Andersen, ser frem til, at den vigtige rolle henvendt foreningskunderne bliver udfyldt.

”Vi glæder os til at få Kent Dupont Walhøj med ombord til at styrke os yderligere som branchens førende administrator af foreningsejendomme. Jeg er sikker på, at han vil bidrage til, at vi står med endnu stærkere løsninger og kan tilbyde mere fra vores alsidige produkthylder til foreningskunderne. Kent kommer med en solid ballast, når det gælder kundeindsigt, produktudvikling og fokus på rentabilitet, som vi vil få stor glæde af,” siger Kim Andersen adm. direktør i Newsec.

Den kommende Head of Associations Clients glæder sig ligeledes til arbejdet med foreningskunder.

”Jeg kommer fra den kommercielle verden, hvor mit fokus i høj grad er på salg og lønsomhed i ydelserne. Nu glæder jeg mig til at lære mere om de services og ydelser, som Newsec leverer, blive klogere på kunderne og bringe min egen viden i spil sammen med de mange stærke kompetencer, der er i Newsec,” siger Kent Dupont Walhøj.

 

Det lange lys på i forhold til kunderne

For Kent Dupont Walhøj er der mange muligheder for udvikling og ekspansion, når man kigger på foreningssegmentet.

”Vi skal have det lange lys på i forhold til kunderne og absorbere de trends og den udvikling, vi ser i verden omkring os. For det får også betydning for den måde, vi kan skabe værdi for foreningsverdenen,” siger Kent Dupont Walhøj, og fortsætter:

”Newsec har, ligesom branchen og kunderne, et stort fokus på bæredygtighed. Derfor glæder jeg mig også til at bringe mine erfaringer i spil i forhold til den grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at det bliver et stadig mere påtrængende tema for foreningerne – og det er jeg glad for, at vi kan være en del af.”

Kent Dupont Walhøj er 54 år og bor i Greve Strand med sin kone. Han har tre børn, hvoraf to er hjemmeboende. 

Property Asset Management