Newsec Advisory vurderer alle typer ejendomsaktiver – fra det traditionelle til det unikke. Vi vurderer både porteføljer, individuelle ejendomme og grundarealer til brug for eksempelvis regnskabsaflæggelse, finansiering, køb og salg.
Newsec er Nordeuropas største inden for ejendomsvurdering. Det betyder, at vi har et stort erfaringsgrundlag – både lokalt og globalt. Hovedparten af Newsec Advisorys vurderingsrådgivere er RICS-certificerede, hvilket sikrer en meget høj kvalitet i vores vurderingsrapporter.
Vi har bred erfaring og indgående kendskab til alle typer af beliggenheder og ejendomme. Derudover laver vi også flere ejendomsvurderinger af offentlige bygninger - lige fra sundhedscentre, politistationer, universiteter, svømmehaller og ministerielle bygninger samt vurderinger af andelsboliger og andelsboligforeninger.
Når vi vurderer din erhvervsejendom, giver vi dig en værdiansættelse til brug for årsregnskabet eller markedsleje- og bankvurderinger. Som valuarer er vi uddannede ejendomsmæglere med speciale i vurderinger af erhvervsejendomme, og vores store brancheerfaring sikrer dig en grunding vurdering baseret på mange års ekspertise. En valuarvurdering tager altid udgangspunkt i en grundig gennemgang af udgifter og indtægter for ejendommen, samt en meget fyldestgørende besigtigelse af ejendommen ude og inde. Det giver det bedste fundament for korrekte værdiansættelser.